Udlejning eller fremleje?

Hvis det er dig der er ejer af det du ønsker at udleje, er der tale om udlejning.

Ellers er der tale om fremleje. Altså en lejebolig som du ikke ejer, og som du ønsker at videreudleje helt eller delvist. Det er formelt kaldet et fremlejemål.

Det er vigtigt at du sætter dig ind i reglerne for udlejning før du lejer ud.

Hvis du ønsker at fremleje, er det nødvendigt at du har tilladelse til det i din lejekontrakt.

“Nice to know” ved fremleje

Fremlejeaftaler skal altid indgåes skriftligt mellem fremlejegiver og fremlejetager.

Når fremlejekontrakten er udfærdiget, skal din udlejer have en kopi af lejekontrakten, inden fremlejeperioden starter, og inden fremlejetager flytter ind, jf. lejelovens § 69, stk. 3.

Det er gratis at anvende lejekontraktsgeneratoren på EINDOM, som er den autoriserede A9 typeformular. På den måde sikrer du dig, at fremlejeaftalen er gyldig og kommer omkring alt, hvad den bør gøre.

Når du skal lave fremlejekontrakten, kan du tage udgangspunkt i din egen lejekontrakt og tilpasse den, hvor det er nødvendigt.

I lejekontraktens § 1 skal du eksempelvis huske at vælge “Lejeforholdet er et fremlejeforhold”. Du skal også huske at angive lejeperioden i § 2.

Sørg for at være opmærksom, hvis du angiver en periode i lejekontrakten, da den som udgangspunkt så er uopsigelig. I aftalen §11 kan I dog aftale et opsigelsesvarsel, hvis du vil bevare muligheden for at komme hjem før tid.  Dette gælder dog begge veje, så du risikerer dermed også at din lejer siger op, hvilket jo ikke er sjovt hvis du er bortrejst til udlandet ifm. studie eller arbejde.

Husk at du ikke må kræve højere husleje end den du selv betaler, samt at du maks må kræve 3 måneders forudbetalt husleje og 3 måneders forudbetalt leje.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *